EFTERSYN

Vi anbefaler regelmæssige eftersyn af tænderne. Med regelmæssige eftersyn kan vi forhindre, at der opstår behandlingskrævende sygdom i tænder og tandkød, vi kan sætte tidligt ind, når behandling bliver nødvendig, og vi kan vurdere og fastsætte passende intervaller for fremtidige undersøgelser og tandrensning.

Indkaldelsesintervaller
Alle patienter får et individuelt indkaldelsesinterval. Intervallet skal sikre, at tænderne bliver renset med passende interval, og at sygdom i tænder og tandkød holdes nede. De fleste unge patienter kommer kun til tandlæge en gang årligt, mens de fleste parodontosepatienter kommer til tandrensning hver tredje måned.

Behandlere
Eftersyn foretages på klinikken både af tandlæger og tandplejere. Klinikkens 3 tandplejere står for de fleste af klinikkens eftersyn. De er uddannede til at undersøge og diagnostisere på samme niveau som klinikkens tandlæger, og de er også uddannede til at varetage det meste af parodontosebehandlingen på vores patienter. Denne fordeling af opgaver giver vores tandlæger tid og mulighed for at foretage de mere komplicerede behandlinger, som kun tandlæger kan udføre. Samtidigt kan vi holde ventetiden på større behandlinger nede på et rimeligt niveau.

Undersøgelsestyper
Ved første besøg på klinikken hedder den undersøgelse, man får, en diagnostisk forebyggende grundydelse, hvor der oprettes en journal og et helbredsskema. Der udfyldes desuden et tanddiagram, og man får en grundig gennemgang af mund, tænder og tandkød. Herefter vil de fleste patienter med sunde tænder og tandkød blive indkaldt en gang årligt til en statusundersøgelse. Patienter med behov for hyppigere eftersyn og tandrensninger vil udover den årige statusundersøgelse også blive indkaldt til en eller flere fokuserede undersøgelser mellem den årlige statusundersøgelse, hvor vi for eksempel kontrollerer for karies, fluorpensler eller laver en tandrensning.

Hvis du ønsker at høre mere om vores regelmæssige eftersyn eller har andre spørgsmål vedrørende tandkirurgi, så ring til os på telefon 5614 0710 eller skriv til os.

WordPress Theme built by Shufflehound. Designed by Thorup Kommunikation