AKUTTE SITUATIONER
Her på siden finder du vejledning til, hvordan du skal forholde dig i en akut situation.
Tandpine
Har du tandpine eller andre akutte problemer med tænderne så ring hurtigst muligt til os på 5614 0710. Vi vil spørge dig ind til problemet for at kunne tilbyde dig den rigtige behandling i netop din situation.
Herefter vil du enten blive tilbudt at komme ind på klinikken hurtigst muligt og blive behandlet af den første ledige behandler, eller du vil blive tilbudt en planlagt tid hos en behandler.
Skader på tænder
Som hovedregel er hurtig behandling også den bedste behandling, når du er kommet til skade med tænderne. Kontakt os derfor med det samme på 5614 0710, hvis du eller dit barn har fået en tandskade (et tandtraume).
Er der slået større stykker af tanden, så medbring altid disse, og opbevar dem fugtigt under transporten. Tandstykker kan med fordel opbevares i munden på patienten selv eller i et glas mælk. Dette gælder også når hele tanden er slået ud. Under gunstige forhold kan tandstykker limes på igen og hele tænder kan sættes på plads i tandrækken igen. Ved denne form for tandskader er tiden og opbevaringen af tand/tandstykke den vigtigste faktor.
Vi starter ofte behandlingen med et røntgenbillede af de beskadigede tænder. Dette bruges til at vurdere skaden, til at afsløre skjulte skader på tandrødderne og efterfølgende som dokumentation overfor jeres forsikringsselskab.
Knækkede tænder
Som ved akut tandpine og tandtraumer er hovedreglen den, at jo før der gøres noget ved problemet des bedre. Knækkede tænder er imidlertid mange forskellige ting. Gør det ondt eller generer meget, behandler vi det som et akut problem, og beder dig komme med det samme. Er der tale om noget, som kan vente, finder vi den første ledige tid hos din egen tandlæge eller hos en af klinikkens andre behandlere. Er du i tvivl så ring til klinikken på 5614 0710 og få råd og vejledning over telefonen.
Tandlægevagt
Ved akutte tandproblemer udenfor klinikkens åbningstid henvises til Tandlægevagten i København eller Region Sjællands tandpinevagt i Slagelse og Nørre Alslev.
- Københavns Tandlægeforenings vagt på Oslo Plads i København. www.tandvagt.dk
- Tandpinevagten Region Sjælland. Telefon 2960 0111 mellem 9.30 og 11.30 lørdage, søndage og helligdage.